Kursen blev søndag d. 3. juli om morgenen sat mod øens sydøstlige del. Nærmere betegnet Volcanoes National Park. Da vi nåede byen Hilo på østkysten, var vi imidlertid nødt til at indtage second breakfast på spisestedet IHOP (International House of Pancakes), som vi tilfældigt kom forbi. Endnu én af mine absolut yndlingsrestauranter, som ungerne skulle introduceres til. Pandekager med banan, blåbær eller jordbær eller chokoladepandekager med chokoladestykker og overhældt med div. sirupper. What’s not to like! Med maverne fyldte med pandekager i alverdens afskygninger, blev kursen atter sat mod en af verdens mest aktive vulkaner, Kilauea, der har været i næsten kontinuerligt udbrud fra 1983 til 2018, og som konstant overvåges for at kunne advare befolkningen, hvis der kommer lava flydende til den nærmeste by.

Vi startede vanen tro vores besøg i naturparkens visitor center, hvor vi fik inspiration til, hvad vi kunne opleve den pågældende dag. En park ranger bekræftede, at han selv samme morgen et par timer tidligere havde set rødglødende lava i krateret, men at det kunne være vanskeligt at se i dagtimerne.

Med det in mente begav vi os ud på vores rute, hvor vi kørte rundt langs krateret og gik kortere ture ind til kanten. Til Daniels store fortrydelse, så vi ikke lavaen flyde, men vi fik egenhændigt bekræftet, at der er tale om en ganske aktiv vulkan, idet vi både fik set røgen stige op fra krateret og mærket den meget varme damp, som flere steder steg op fra undergrunden.

Vi vandrede også gennem et regnskovsområde til en grotte - såkaldte lava tubes - der er skabt af lavastrømme, og som har fragtet store mængder lava over længere afstande og med temperaturer på over 1.000 grader celcius. Vejret ved vulkanen er noget ustadigt og pludselig afløses solens stråler af tunge mørke regnbyger.

Efter vulkanbesøget gik turen videre til Punaluu Black Sand Beach, som også har en sammenhæng med vulkanen, idet strandens sorte sand er skabt af lava. Det var en sjov oplevelse at begrave tæerne i sort sand. Og vi kan berette, at man også kan bygge et helt hæderligt sandslot/vulkan af sort sand, alt imens en havskildpadde boltrede sig i havet lige ud for os.

Til sidst gik turen tilbage til vores hotel langs den syd- og østlige kyst. Vore hotel ligger rigtig godt, og vi har flot udsigt over Stillehavet fra vores balkon. Hotellet er en del af et større resort, så bagsiden er, at det meget stort, og at vi skal gå meget langt eller køre med et lille tog, når vi skal fra parkeringspladsen og hovedlobbyen til hotelværelset. Men til gengæld er der nogle fantastiske pools, hvor vi fik en velfortjent svømmetur efter dagens udflugt.