Den 6. juli om morgenen satte vi igen kursen østover Big Island - men denne gang til Akaka Falls State Park. Parkens hovedattraktion og målet for vores udflugt var vandfaldet Akaka med et frit fald på over 130 meter. “Akaka” betyder i det hawaiianske sprog at dele, separere eller en revne.

En kortere hiking trail ledte os gennem en frodig regnskov med vilde orkideer, bambusskove og hængende bregner til et fint udsigtspunkt, hvorfra vandfaldet kunne tages i besigtigelse. Det var vanskeligt ikke at føle sig hensat til en filmkulisse, hvor man hvert øjeblik kunne forvente, at Indiana Jones eller Tarzan kom svingende ind fra sidelinjen i en lian.

Efterfølgende kørte vi nordpå langs den smukke kyststrækning og nød den grønne og vilde vegetation, der stod i skærende kontrast til de sorte lavasten på vestkysten.

Tilbage på hotellet gik eftermiddagens badetur til hotellets egen saltvandslagune, der ligger i direkte forbindelse med Stillehavet. Vi havde indtil nu opfattet lagunen som blot endnu et sted i rækken af forskellige pools, hvor man kunne bade, men det viste sig, at den var meget mere end det. Lagunen var hjemsted for en kavalkade af kulørte fisk i mange forskellige størrelser og former, der så godt som alle lod sig genfinde i Disneys tegnefilm “Finding Nemo”. Daniel spottede endda en muræne. Endvidere havde mindst 10 store havskildpadder slået sig ned i lagunen, og de tog det med ophøjet ro, når vi svømmede rundt om dem. Da alle familiens medlemmer havde stillet behovet for at snorkle blandt havdyrene, lejede vi en vandcykel, så vi også på den måde kunne komme rundt i alle lagunens hjørner.

Lagunen er nok et af hotellets bedste aktiver. Alt i alt er det et rigtig godt hotel, men der er nu alligevel en del ulemper ved det for en familie som os. Vi vil gerne tage mange udflugter ud - omtrent én om dagen - og, som jeg skrev i et tidligere indlæg, så ligger vores værelse ca. 15 minutters gang, 20 minutter i tog eller 30 minutter i båd fra parkeringspladsen.

Derudover gør afstanden, at man er temmelig fastlåst i forhold til hotellets muligheder. Der er ingen indkøbsmuligheder på hotellet, og selv hvis der var, har vi ikke et lille køkken til at tilberede mad i. Det gør, at vi nogle aftener vælger at spise ude eller hente mad fra et af hotellets restauranter. Priserne sætter dog en begrænsning på vores lyst. En take-out pizza, som Daniel gerne egenhændigt indtager til aftensmad, koster 30 USD, hvilket svarer til ca. 230 kr. i tidens ugunstige valutakurs. Når lommesmerterne bliver for store til den slags udskejelser, sender vi en delegation på vandretur mod bilen, så der kan hentes mad fra omkringliggende forretninger. Og når delegationen ikke orker opgaven, så nøjes vi med forhåndenværende hurtig mad i form af f.eks. rugbrød eller peanutbuttermadder, hvilket ikke altid er på de yngre deltageres top fem.

Nuvel. Alle hoteller har fordele og ulemper. Vi har bestemt også nydt mange af fordelene.