The road to Hana, som strækker sig fra Kahului til Hana, er verdensberømt for sin smukke natur, uberørte landskaber og tårnhøje vandfald. Skønt strækningen kun er godt 100 km, tager det mindst 12 timer at køre den frem og tilbage, idet der er ikke mindre end 620 hårnålesving og 59 broer, hvoraf de fleste er ensporet.

Vi var allerede hjemmefra afklarede med, at vi ikke med vores bagsædepassagerer kunne gennemføre denne tur uden mytteri, men vi var alligevel fristede af lige at få en lille smagsprøve på det. Vi besluttede derfor at køre til Kahului og tage det første lille stræk af ruten til Twin Falls.

Uden større problemer nåede vi parkeringspladsen ved Twin Falls, og vi satte os for at vandre til vandfaldet. Ved indgangen til vandrestien blev vi mødt af talrige advarsler om vandrestiens ufremkommelighed, der kunne få én til at vende om, allerede inden turen var begyndt. Dem besluttede vi at ignorere, og vi kastede os eventyrlystent ud i vandreturen til vandfaldet.

Stien ledte os gennem en jungle af bambus, palmer og andre eksotiske planter og blomster. Undervejs måtte vi have skoene af og barfodet krydse større og mindre vandløb.

Vi kunne høre målet for vores vandring, endnu før vi var fremme. Til sidst blev vi belønnet med kombinationen af et fantastisk vandfald, en grotte og en sø, som de mest modige straks sprang ud i for at nedkøle sig i den bagende sol.

Da vi havde lagt Tarzan-idyllen bag os, trængte vi alle til en lille forfriskning i form af en frisk kokosnød fra området, vi netop var gået igennem.

På vejen tilbage igen gjorde vi endnu et stop på Hana-road ved Ho’okipa Beach, hvor hvidt sand, blåt vand og grønne havskildpadder forenes i en større herlighed. Havskildpadder har for vane at kravle op på netop denne strand og nyde solens varme stråler. Det var heldigvis også tilfældet denne dag, og vi så ikke mindre end otte havskildpadder i sandet og i vandkanten.

I Kahului stoppede vi ind for at smage den berømte hawaiianske is - “shave ice”. Vi havde fået det foreslået allerede i Seattle af den ældre mand, som hjalp os i lufthavnen. Det kan nok bedst beskrives som en is-grød med selvvalgte smage. Det var ganske forfriskende uden dog at gå over i historien.

Tilbage på hotellet igen kastede Henrik og Daniel sig på ny ud i bølgerne ved Black Rock for at lege med deres egne havskildpadder.