Kalenderen viste d. 12. juli, og det betyder, at det er Daniels fødselsdag. Det var også dagen, hvor vi skulle forlade Maui, så Daniel måtte leve med, at en stor del af dagen gik med transport. Det retter vi op på, når vi kommer hjem til København.

Dagen startede med, at vi vækkede Daniel med balloner og fødselsdagssang. Daniel havde besluttet, at han gerne ville en sidste morgensnorkeltur til Black Rock lige udenfor vores hotel, så vi tog derud kl. 7. Desværre blev vi ikke belønnet med havskildpadder denne gang. Jeg var heller ikke så eventyrlysten, for vi var de eneste snorklere, der var morgenfriske, og jeg havde læst, at hajerne som oftest undgår grupper af mennesker, og gerne kommer tæt ind til kysten i de tidlige morgentimer. Vi så dog ingen hajer.

Daniels andet ønske for morgenen var at spise pandekager til morgenmad, så efter endt snorkeltur checkede vi ud fra hotellet med alle vores kufferter, og tog på Denny’s.

Heldigvis skulle vi først flyve kl. 13:30, så vi havde god tid til at spise morgenmaden. Det var i hvert fald, hvad vi troede. Efter vi havde afleveret bilen kl. 11:20 fandt vi den længste kø til security, så vi var noget bekymrede for, om vi ville nå flyet. Pludselig føltes det virkelig ikke smart, at vi havde brugt så meget tid om morgenen, når nu vi blev pressede i lufthavnen. Det lykkedes imidlertid uden spidse albuer at nå frem til gaten 15 minutter før tid til boarding.

Øen vi fløj til hedder Kauai (udtales “cow-wa-ee”). Denne ø skulle være mindre besøgt af turister end de øvrige - muligvis fordi vejret er mere regnfuldt. Den har tilnavnet “The Garden Island” af samme årsag. Der bor ca. 70.000 mennesker og ca. 450.000 vilde høns. Der er høns på vejen, ved biludlejningen, i hotellet, i restauranterne - ja, overalt. Øens ikon er da også en høne, hvilket måske virker lidt tamt, når nu man kunne have valgt et sejt dyr som f.eks. en skildpadde, haj eller hval, der ret beset også har tilknytning til øen.

Kun ca. 30% af øen er tilgængelig via landjord og til vands. Som man kan se af nedenstående kort over Kauai, er der etableret veje langs kanten, men ikke hele vejen rundt.

Tilbage i lufthavnen fandt vi vores kufferter og lejebilen, hvorefter vi kørte 10 minutter til vores hotel, som ligger østpå midtfor ved Wailua.

Hotellet har en afslappet atmosfære. F.eks. står restaurantens borde på strandene, så man kan få sand mellem tæerne mens man nyder god mad. Min ret blev serveret i en halveret ananas. Så bliver det da ikke mere autentisk.

Efter aftensmaden fik Daniel en overraskelsesdessert i anledningen af sin fødselsdag.

Stemningen på hotellet kendetegner hele øen - ja egentlig hele Hawaii, som vi har oplevet den indtil videre. Indbyggerne er generelt afslappede, og det synes vigtigt for dem ikke at tage livet alt for alvorligt. Overalt hvor man går, ser man indbyggerne bruge Shaka-håndtegnet, som signalerer venlighed og bruges til f.eks. at sige tak, og at alt er godt.

Dagen efter havde vi brug for at slappe af og sove længe. Da vi var kommet til os selv, besluttede vi os for at tage en udflugt til Waimea Canyon, der er kendt som Stillehavets Grand Canyon. Waimea Canyon er 900 meter dyb på sit dybeste, og vores mål for udflugten var udsigten i denne højde. Efter en stor mængde hårnålesving efterfulgt af obligatorisk transportsyge, nåede vi frem til målet. Heldigvis var udsigten trængslerne værd.

Der var mange muligheder for vandreture i området, men vi havde ikke forberedt os på den slags eventyr, så vi nøjedes med udsigten. På vej hjem til hotellet, kørte vi lige forbi Glass Beach, der skulle være hjemsted for en hel strand fyldt med glaslignende sten. Den måtte vi svinge forbi. Desværre var det noget af en overdrivelse at kalde det for Glass Beach. Det lykkedes dog børnene at finde enkelte glaslignende sten.

Om aftenen inden sovetid genså vi udvalgte klip fra Jurassic Park. Optagelserne til filmen er nemlig foretaget på Kauai. Vi var særligt opmærksomme på den scene, hvor de flyver ind til Jurassic Park i helikopter, og lander ved et vandfald i fantastiske naturomgivelser. Årsagen til vores interesse var, at dagen efter skulle vi på helikoptertur rundt på øen.

Det blev i dag torsdag d. 14. juli, og vi stod tidligt op for at komme afsted på helikopterturen. Vi bestilte først turen for nogle dage siden, da jeg ikke helt kunne bestemme mig for, om det var sikkert nok at gøre. Så sent som i juni måned 2022 var der et helikopterstyrt med en turisthelikopter på Hawaii, hvilket ikke gjorde mig mindre bekymret. Efter grundige undersøgelser fandt jeg et selskab med overbevisende tryghed, og så lukkede jeg øjnene og bestilte turen. Og som I kan slutte af at læse dette indlæg, gik turen fint.

Piloten fløj vidt omkring på øen og viste os mange flotte steder, som ikke er tilgængelig fra andet end luften. Vejret var perfekt, hvilket bestemt ikke kan tages for givet. En time før afgang, var der en heftig byge.