Diamond Head

Dagen den 18. juli startede allerede kl. 6.50 med en solid morgenmad på et af vores stamsteder - nemlig IHOP. Der skulle lægges en god bund, inden vi begav os ud på dagens vandretur.

Kl. 8 satte vi kursen mod vulkankrateret Diamond Head, hvor vi havde sat os for at gennemføre den kortere - men temmelig stejle - tur til toppen for at nyde udsigten over krateret henholdsvis Honolulu og Waikiki Beach.

Diamond Head vulkanen er af en type, der kun går i udbrud én gang. Det sidste udbrud var sandsynligvis for 150.000-200.000 år siden, og vulkanen har ligget i dvale siden. Vulkanen har fået sit navn fra vestlige opdagelsesrejsende, der forvekslede de værdiløse calcitkrystaller i klipperne på skråningen af krateret med diamanter.

Man kører faktisk gennem en tunnel i kratervæggen og parkerer inde i krateret, hvorfra vandreturen starter. Vi havde nogle seje børn med, som bare ville op på toppen, og vi kæmpede os alle fire op ad den snoede og til tider meget ujævne sti og til sidst op ad adskillige hundrede trappetrin. Der var en fantastisk udsigt fra toppen over byen og ned i krateret.

Vel nede i bunden af krateret igen stod den på siesta og badetur i hotellets pools.

Om aftenen kørte vi lidt uden for Honolulu og passerede i den forbindelse krateret fra en ny og spændende vinkel. Målet for aftenens køretur var Henriks og min yndlingsrestaurant, når vi trænger til en god bøf - Outback Steakhouse. Restauranten skuffede ikke, og vi fik alle, hvad vi drømte om og trængte til.

Pearl Harbor

Tidligt søndag morgen den 7. december 1941 åndede alt fred og idyl på Hawaii-øen Oahu. Krigsskibe fra USA’s stillehavsflåde lå i havnen, flyene stod på landjorden på den tilhørende militærbase, og antiluftskytskanonerne var ubemandede.

Og så kom angrebet fra japanerne, som endte med at tvinge USA med i 2. Verdenskrig. 2.400 mennesker blev dræbt, flere end 1.100 såret, 188 kampfly smadret, otte slagskibe svært beskadiget eller sænket. Derudover tre destroyere og en række mindre skibe. Japanerne angreb i to bølger med en stor styrke med hundredvis af fly og en større flåde af krigsskibe, og amerikanerne havde slet ikke set det komme.

Den største isolerede katastrofe under angrebet skete på krigsskibet USS Arizona. Et bombeangreb på skibet ramte ammunitionsdepotet og udløste en enorm eksplosion. 1.177 mennesker mistede livet på skibet.

Vores tur den 19. juli om morgenen gik til Pearl Harbor National Memorial. Jeg var for flere måneder siden stået op kl. 3 om natten for at få fingrene i fire billetter, idet der kun udloddes et begrænset antal billetter pr. dag, og de er væk i løbet af få minutter, så vi følte os meget heldige, at vi havde fået fat på dem.

Billetterne gav os adgang til en færgetur ud til det selvstændige mindesmærke for det sænkede krigsskib USS Arizona, der stadig står på bunden af havet, hvor kun kanontårnene rejser sig over vandoverfladen. De øvrige sænkede krigsskibe blev hævet og repareret og sendt i krig igen.

Da vi gik i land ude på mindesmærket USS Arizona bredte der sig en højtidelig stemning blandt de besøgende. Der blev talt sagte, og folk gik stille og eftertænksomme omkring. Dette kan nok forklares med, at det snarere var en kirkegård end en seværdighed, som vi besøgte. Langt de fleste ofre ligger fortsat i skibet som en kiste på bunden af havet, og de er mindet ved en samlet optegnelse af alle ofrenes navne på mindesmærkets endevæg.

Efter besøget på USS Arizona gik vi en tur i mindeparken omkring Pearl Harbor National Memorial og lod indtrykkene bundfælde sig, mens vi blev klogere på den skæbnesvangre dag i december for mere end 80 år siden.