Vi begynder at have godt fat i de meste brugte hawaiiansk ord. “Aloha” betyder hej, “Mahalo” betyder tak, “A hui hou” betyder indtil vi ses igen, “Honu” betyder havskildpadde og “Ohana” betyder familie. Men vores mest foretrukne nyopdagelse er hilsnen i form af Shaka-håndtegnet, som vi bliver hilst med alle steder og gladeligt kaster efter alt og alle, når vi kører rundt.

Dagen efter besøget på Pearl Harbor var vores sidste hele dag på Hawaii. Vi overvejede kortvarigt, om vi skulle køre på udflugt til den nordlige del af Oahu, men vi besluttede at droppe det, da det ville blive for hæsblæsende. I stedet nød vi de lokale fornøjelser i form af last minute-shopping, gåture og badning i pool og ved strand.

Daniel havde fundet et sted på Waikiki Beach med spændende krabber, hvilket altid pirker til hans nysgerrighed. Dem brugte vi et par timer på at udforske, og sugede det sidste Hawaii til os.

Om aftenen tog vi en sidste tur på restaurant. Det kommer til at vare et godt stykke tid, før vi igen skal ud at spise. Vi savner hjemmelavet mad!

Dagen efter stod vi op kl. 03:30, da vi skulle være fremme ved lufthavnen senest kl. 5, idet vi skulle flyve kl. 8. Børnene er heldigvis meget gode til at stå tidligt op, når det er nødvendigt.

Bilen blev afleveret, og vi fik checket os ind hos flyselskabet. Første flyvning var fra Honolulu til Los Angeles. Da vi lettede, var vi heldige at få et sidste godt kig ud over Waikiki Beach og Diamond Head - vulkankrateret, som vi havde besteget et par dage tidligere. Fra denne vinkel blev det meget tydeligt, at det er et vulkankrater.

Turen til Los Angeles tog 6 timer, og den forløb glat. I Los Angeles havde vi passende tid til at skifte til flyet mod Paris. Det var en flyvning på 10 timer, som børnene i vanlig cool stil klarede rigtig flot, og det lykkedes at få dem til at sove nogle timer undervejs. Rebecca nappede yderligere en lur på et par timer på en sofa på Starbucks i Paris for at indhente lidt mere søvn.

Efter vi havde tanket energi i Paris, hoppede vi på et fly mod København. Næsehjulet ramte Københavns lufthavn kl. 20:06, så på trods af, at rejsedagen forløb glat, tog det over 24 timer fra gate til gate. Fremtidige flyveture bliver ren barnemad!

I dag er det d. 23. juli, og vi er vågnet i vores egne senge kl. 05:15. Hvis vi bare kan holde den kørende uden lur i løbet af dagen, er vi allerede godt på vej til at bekæmpe jetlag. Børnene nyder at gense det hele herhjemme - og særligt Rebecca nyder smagen af rund Havarti-flødeost og minimælk. Vi prøver at finde brugbare alternativer undervejs, men det bliver bare aldrig lige så godt som det herhjemme.

Tilbage står bare at pakke ud og konsumere alle de oplevelser, vi har fået de sidste 3-4 uger. Vi planlagde turen for flere år siden, men pandemien spændte ben for at få den gennemført indtil nu. Vi er taknemmelige for, at det lykkedes at komme afsted i år. Hvem ved, om den næste coronabølge er lige om hjørnet.

Hawaii gav os alt det, vi håbede på. Masser af flotte natur- og dyreoplevelser til vands, til lands og fra luften og masser af tid til at være sammen alle fire.

Tak til jer, der fulgte med her på bloggen. Den var sjov at skrive, og vi vil helt sikkert tage den frem igen, når vi trænger til et mentalt get-away fra hverdagen.

Mahalo!